Indlæser Begivenheder

Tag Plads. En samtalebaseret supper club for kvinder

onsdag 23.09.2026 18:00 - 20:30

140 kr

Tag Plads. En samtalebaseret supper club for kvinder

Tag Plads er et nyt koncept skabt og faciliteret af Julie Berthelsen.

Konceptet er skabt med ønsket om at etablere et rum, hvor samtalen er i centrum, og hvor indholdet ikke er fastlagt på forhånd, men opstår i mødet mellem deltagerne.

Hver aften tager udgangspunkt i et tema – eksempelvis mod, retning, fællesskab eller vendepunkter i livet – og faciliteres med henblik på at skabe trygge rammer for dialog, refleksion og nye perspektiver.

Tag Plads er ikke et kursus og ikke et traditionelt netværk. Det er et billetbaseret format, hvor deltagerne løbende skifter, og hvor intentionen er at bringe kvinder sammen på tværs af alder, profession og livssituation.

Styrken ligger i mødet mellem forskellige ståsteder – og i det, der opstår, når vi lytter til hinanden og deler erfaringer i et trygt rum.

Stedet og historien som højskole danner en særlig ramme for Tag Plads. Et sted, hvor samtale, refleksion og fællesskab allerede er en del af fundamentet – og hvor mennesker traditionelt har mødtes for at blive klogere på sig selv og hinanden.

Det er netop den ånd, Tag Plads ønsker at videreføre i en ny form.

 

Program

PENGE
Viden, investering og økonomisk handlekraft

En aften om vores forhold til penge, investering og økonomiske valg. Om det, vi ved, det vi gerne vil blive klogere på – og hvordan mere viden kan give os større handlekraft.

 

Billetten indeholder

Fællesspisning + netværk

 

Datoer og temaer

23. September: PENGE
Viden, investering og økonomisk handlekraft

En aften om vores forhold til penge, investering og økonomiske valg. Om det, vi ved, det vi gerne vil blive klogere på – og hvordan mere viden kan give os større handlekraft.

21. Oktober: FRIHED
Hvad vil du have mere af?

Hvad betyder frihed for dig lige nu? Mere tid, færre forpligtelser, økonomisk råderum, et andet arbejdsliv – eller bare muligheden for at vælge? En aften om de valg, der giver os mere plads til at leve, som vi gerne vil.

25. November: SKIFTE
Når noget slutter, og noget andet begynder. 

Livet består af skift. Nogle vælger vi selv, andre vælger os. Nyt arbejde, skilsmisse, børn der bliver større, en forælder der får brug for os – eller bare følelsen af, at noget ikke længere er, som det var. En aften om det, der sker, når vi står mellem det gamle og det nye.

 

Læs mere om konceptet her

 

Det med småt

Bemærk: Din ordrebekræftelse fungerer som billet – du modtager derfor ikke en særskilt billet.

Ved for få tilmeldinger forbeholder Højhuset sig ret til at aflyse arrangementet. Skulle det ske, får du naturligvis dine billetter refunderet. Ellers refunderes købte billetter ikke.