Indlæser Event
Denne begivenhed er allerede afholdt.

BRODERIAFTEN MED FØLSOMT BRODERI

Kom til en hyggelig broderiaften med Kris fra Følsomt Broderi.

Aftenen er både for dig, der aldrig har broderet før, og for dig, der kan det i forvejen, men synes, at det er hyggeligt at brodere med andre. Du kan lære at brodere tekster i fristing og finde dit eget poetiske udtryk. Måske har du allerede en ide til broderi-idé, og ellers vil Kris komme med forslag.

Håndarbejde giver ro, viser forskningen – og broderi giver ekstra meget ro. Denne aften skal vi læne os ind i, at vi ikke skal lave andet end at være lige her; sammen; denne aften; med nål og tråd; i Pejsestuen i Højhuset i Herning.

Undervejs vil Kris læse højt af litteratur, der passer til aftenens tema, der denne aften er; Fordybelse.

Fordybelse er en mangelvare i det moderne, digitale samfund, og for mange af os er det nok tid til at genlære, hvordan vi skal fordybe os.
Herning Biblioteks årlige litteraturfestival; HerLitt 24 har i år temaet FORDYBELSE og gennem en række forskellige events undersøges begrebet på kryds og på tværs i forsøget på at belyse, hvordan fordybelsen på forskellig vis kan hjælpe os til at opnå et bedre liv. Aftenens broderi-event er en af festivalens side-arrangementer, hvor vi helt konkret skal mærke glæde ved fordybelse.

Så kom til en rolig aften i Højhuset, hvor pulsen skal helt ned og hænderne i gang.

Med i billetprisen følger:

2 timers workshop, hvor du bliver guidet i gang med broderiet, og der vil løbende undervejs være mulighed for at få hjælp til knudret garn, nåle der skal trådes og andre håndarbejdsudfordringer.

Broderimaterialer (nål, tråd, stof, broderiramme), som du kan tage med hjem bagefter.

Højtlæsning, mens du broderer.

En rolig aften med andre, hvor der både er plads til snak og ro til fordybelse.

Kaffe + sødt

Om Følsomt Broderi og aftenens underviser

Kris Jensen broderer under navnet Følsomt Broderi (@foelsomt_broderi). En slags stoflig dagbog om håb, usikkerheder og udvikling. Det er aldrig efter skabelon, men altid direkte fra hjertet. Kris holder løbende broderiworkshops med fokus på fællesskab og fordybelse.

Instagram: @foelsomt_broderi / Hjemmeside: www.følsomtbroderi.dk

Go to Top