Indlæser Event

PSYKE OG HELBRED

Vidste du, at din krop reagerer på alle de chok og traumer, du oplever igennem dit liv? Og at kroppen husker alle dine traumer?

Vi har alle sammen oplevet at få et chok. Et lille chok går hurtigt over, og snart glemmer du det igen. Større chok reagerer kroppen dog på. Nogle gange voldsomt og du risikerer at chokket sætter sig. Det har store konsekvenser at have disse chok i kroppen. Det kan ødelægge din naturlige lethed, glæde og handlekraft.

En konsekvens kan være, at du ændrer adfærd. Måske bliver du vred, ked af det, taler grimt til andre eller dig selv, får ikke sagt fra, får det dårligt sammen med bestemte mennesker eller i specifikke situationer.
En anden konsekvens kan være, at du ikke tager handling på det, du ønsker. Det kan være, at du lever dit liv på andres præmisser. Muligvis oplever du også en gang imellem, at det hele går den forkerte vej.

ER DU I TVIVL, OM DU HAR ELLER HAR VÆRET I CHOK, SÅ TÆNK EFTER OM DU NOGENSINDE HAR HAFT:

• Tankemylder
• Angst
• Træt/udmattet
• Kolde hænder og fødder
• Sover dårligt eller vågner tidligt hver dag
• Du isolerer dig
• Har muskelspændinger
• Ofte har hovedpine
• Humørsvingninger
• Eller du slet ikke kan kende dig selv

Jeg kommer med konkrete eksempler fra mit eget liv, og du får kendskab til hvordan et chok opstår, hvilke kendetegn der er og hvad du skal være opmærksom på.

Jeg har ikke haft en terapisession hvor jeg ikke forløste både nye og gamle chok. Chok der ligger i det ubevidste sind har for mange konsekvenser i deres dagligdag, og mit liv ændrede sig markant da jeg blev bevidst, fik forløst mine chok og ikke mindst fik redskaber til at forløse dem selv. Disse vil jeg også dele med jer til dette foredrag

Jeg er uddannet psyke, krop- og helbredsterapeut. Har arbejdet med 1:1 sessioner i 10 år, og har nu valgt udelukkende at arbejde som underviser og foredragsholder, med alt det jeg selv manglede på min rejse igennem livet.

Læs mere om Dorte på hendes hjemmesider her.

Go to Top