Indlæser Begivenheder

Tag Plads. En samtalebaseret supper club for kvinder

mandag 20.04.2026 18:00 - 20:30

140 kr

Tag Plads. En samtalebaseret supper club for kvinder

Tag Plads er et nyt koncept skabt og faciliteret af Julie Berthelsen.

Konceptet er skabt med ønsket om at etablere et rum, hvor samtalen er i centrum, og hvor indholdet ikke er fastlagt på forhånd, men opstår i mødet mellem deltagerne.

Hver aften tager udgangspunkt i et tema – eksempelvis mod, retning, fællesskab eller vendepunkter i livet – og faciliteres med henblik på at skabe trygge rammer for dialog, refleksion og nye perspektiver.

Tag Plads er ikke et kursus og ikke et traditionelt netværk. Det er et billetbaseret format, hvor deltagerne løbende skifter, og hvor intentionen er at bringe kvinder sammen på tværs af alder, profession og livssituation.

Styrken ligger i mødet mellem forskellige ståsteder – og i det, der opstår, når vi lytter til hinanden og deler erfaringer i et trygt rum.

Program

18.00 Velkomst v. Julie Berthelsen
Introduktion til Tag Plads, aftenens tema og de rammer, der danner grundlag for samtalen.
18.15 Højhusets fællesspisningsmenu
(i eget lokale, drikkevarer som tilkøb)
Måltidet danner rammen for en rolig landing og uformel samtale.
18.45 Samtalerum faciliteret af Julie Berthelsen
Aftenen bevæger sig fra det uformelle til et faciliteret samtalerum, hvor dialogen tager afsæt i aftenens tema.
Gennem refleksion og åbne spørgsmål inviteres deltagerne til at dele perspektiver, lytte og gå et lag dybere i samtalen.
Der vil undervejs være plads til pauser og bevægelse, hvis det falder naturligt.
20.15 Afrunding i fællesskab
Aftenen rundes af i fællesskab med mulighed for at samle op på refleksioner og perspektiver fra samtalen.
20.30 Tak for i aften – og mulighed for at blive hængende

NB! Den første aften afholdes i et mindre format, hvor rammerne afprøves, og det fremtidige format får lov at tage form. Intentionen er herefter at etablere et tilbagevendende koncept med faste aftener.

Aftenerne afholdes i Højhuset i Herning

Stedet og historien som højskole danner en særlig ramme for Tag Plads. Et sted, hvor samtale, refleksion og fællesskab allerede er en del af fundamentet – og hvor mennesker traditionelt har mødtes for at blive klogere på sig selv og hinanden.

Det er netop den ånd, Tag Plads ønsker at videreføre i en ny form.

Læs mere om konceptet her

Vi glæder os til at danne rammen om den første aften i Højhuset!

Det med småt

Vi forbeholder os retten til at aflyse i tilfælde af for få tilmeldte.

Bemærk! Ved køb fungerer din ordrebekræftelse som billet. Du modtager ingen særskilt billet.

Allergier skal oplyses til reception@hojhuset.com minimum 2 dage før.