Loading Events

Når hormonerne skifter gear

Wednesday 03.03.2027 18:00 - 20:30

290 kr

Overgangsalderen. Den kommer til omtrent halvdelen af os, og alligevel kan den være svær at blive klog på.

For hvad er egentlig overgangsalder – og hvad sker der i kroppen, når hormonerne begynder at opføre sig anderledes, end de plejer? Hvorfor kan søvn, humør, energi og krop pludselig føles som størrelser, man skal lære at kende på ny? Og hvad kan man selv gøre?

Denne aften får Højhuset besøg af Dorte Snejbjerg – speciallæge i gynækologi, ph.d. og en populær formidler af viden om kvinders sundhed. Mange kender hende som GynDoktor på Instagram, hvor hun har opbygget en stor følgerskare ved at gøre gynækologi forståelig, vedkommende og lidt lettere at tale om.

I Højhuset stiller hun skarpt på overgangsalderen. Dorte guider os gennem, hvad der sker i kroppen, hvilke forandringer og symptomer man kan opleve, og hvad der er værd at vide om mulighederne for hjælp og behandling.

Det bliver en aften med faglig viden i øjenhøjde om en periode i livet, som kan opleves meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Og der bliver god plads til spørgsmål undervejs. For selv om overgangsalderen er noget, mange kvinder deler, er der ikke én opskrift, der passer til alle.

Program

18.00–19.00
Communal dining

19.00–19.45
Foredrag med Dorte Snejbjerg

19.45
Pause

20.00–20.30
Foredrag og spørgsmål

Billetter

Foredrag: 150 kr (køb billet)

Fællesspisning + foredrag: 290 kr (køb billet)

 

Om Dorte Snejbjerg

Dorte Snejbjerg er speciallæge i gynækologi og ph.d. samt founder af GynStudio.dk and YouCare.dk. Mange kender hende desuden som GynDoktor på Instagram, hvor hun er blevet en populær profil med sin ligefremme og lettilgængelige formidling af gynækologi og kvinders sundhed.

Hun tager fat i de spørgsmål, der fylder i kvinders liv og kroppe – også dem, vi måske ikke altid får stillet højt.

Denne aften handler det om overgangsalderen. Om hormoner, krop og forandringer – og om at blive lidt klogere på en livsfase, der fortjener mere viden og færre gætterier.

 

The Menu

Ved arrangementer med spisning skal allergier oplyses til reception@hojhuset.com senest 2 dage før arrangementet.

Dette gælder ikke fællesspisninger mandag og onsdag, hvor det ikke er muligt at tage særlige hensyn til allergier, diæter eller kostpræferencer.

 

Billetter

Billetter refunderes ikke, medmindre arrangementet aflyses.

Højhuset forbeholder sig ret til at aflyse arrangementet ved for få tilmeldinger.

Ordrebekræftelsen fungerer som billet. Der udsendes ikke særskilte billetter.

Højhuset tager forbehold for ændringer i programmet.

 

Fotografering

Der kan blive fotograferet under arrangementet. Højhuset kan bruge oversigts- og situationsbilleder fra arrangementet på hjemmeside og sociale medier. Hvis enkelte gæster er i fokus, spørger vi om tilladelse inden offentliggørelse.

Hvis du ikke ønsker at optræde på billeder fra arrangementet, kan du give besked til personalet.