A trip down memory lane: 1960’erne
Kom med en tur ned ad nostalgiens gade og få vakt alle sanser med en tur tilbage til 60’erne.
Kan du huske dengang købmanden lå på hjørnet, hvor mælkevognen leverede mælk på flaske, og hvor arkitekturen var fuld af nyskabelse, kreativitet og gode hensigter? Dengang kulturen var præget af ungdomsoprør, beatmusik, feminisme, økonomisk velstand, og hvor et helt årti blev døbt ’De glade 60’ere’.
Højhuset og biblioteket inviterer sammen til en underholdende aften i nostalgiens tegn, når vi genbesøger de glade 60’ere med en rundvisning i Højhusets karakteristiske 60’er bygning og et nostalgisk foredrag med Steen Ivan Hansen, cand.mag. i historie. Hele herligheden glider ned med kaffe og citronfromage.
Inden foredraget kan du tilmelde dig fællesspisning i Højhuset, kl. 18.00.