Loading Events

Selskabsaften i Højhuset

Friday 08.05.2026 18:00 - 20:30

495 kr

Kom og smag på vores festmenu

Hvordan føles det egentlig, når det hele spiller – maden, vinen, selskabet og de små detaljer på bordet? Det kan du få lov at mærke denne aften i Højhuset.

Vi inviterer indenfor til en særlig spiseoplevelse i Spisesalen, hvor vi har håndplukket favoritter fra vores sæsonbestemte festmenuer og serverer dem på bedste restaurantmanér. Her er der tid til at læne sig tilbage, nyde hver bid og måske lige skåle en ekstra gang med sin ledsager.

Inden middagen går i gang, åbner vi dørene til resten af huset, så du kan gå på opdagelse i vores lokaler – alle klædt på til fest. Måske får du en idé til din egen kommende fejring, eller måske nyder du bare synet af lange borde, levende lys og den der særlige forventning, der altid ligger i luften før en god aften.

Program
Kl. 18.00 – Velkomstbobler i Pejsestuen og mulighed for at gå på opdagelse i husets festdækkede lokaler
Kl. 18.30 – Middagen serveres i Spisesalen (ved egne borde)

The Menu

Stegt hvid fisk med braiseret fennikel, gedeost, spinat og kerner – Hjemmebagt brød og pisket smør

Dansk lammekølle med couscous, mynteyoghurt, grillet peber og smørstegte majs – Årstidens salat

Hindbærmousse på browniebund med coulis

Billetten inkluderer
3-retters sæsonbestemt menu
3 glas vin (velkomstbobler, hvidvin og rødvin)

Når middagen er rundet af, er der ingen, der behøver at skynde sig hjem. Pejsestuen står klar til mere hygge, flere samtaler og måske lige den sidste slurk i glasset.

Det med småt

Allergier skal oplyses til reception@hojhuset.com minimum 2 dage før.

Billetter refunderes ikke, med mindre arrangementet aflyses.
Vi gennemfører ved min. 15 tilmeldte.

Bemærk! Ved køb fungerer din ordrebekræftelse som billet. Du modtager ingen særskilt billet.