Et nyttigt foredrag om unyttige historiefacts

En (U)nyttig Danmarkshistorie!
Forfatter og lektor Michael Frederic Hvid Hawkins er tilbage på Højhuset – denne gang med fokus på vores egen forunderlige, finurlige og (u)nyttige Danmarkshistorie.
Sidste år tog han os med på en hæsblæsende rundtur gennem verdenshistoriens mest absurde hjørner – og nu er turen kommet til Danmark. Med sin skarpe pen, lune humor og kærlighed til det kuriøse dykker Michael denne gang ned i de vildeste, mærkeligste og mest oversete historier fra vores egen baghave.
Det bliver en aften fuld af mærkværdige love, glemte skandaler, små historier med store pointer – og masser af grin undervejs. For Michael mestrer kunsten at gøre historien både underholdende, tankevækkende og dybt menneskelig.
Billetter refunderes ikke, medmindre arrangementet aflyses grundet for få tilmeldte.