Måske har du allerede besøgt Elia, Skulpturparken og HEART, men kender du historierne bag de enkelte værker? Og har du nogensinde besøgt og beundret værkerne med mad i munden og vin i glasset?
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum inviterer, i samarbejde med Højhuset, til en festlig lørdag i juni, hvor vi skal indtage Birk bid for bid.
Arrangement står på en guidet gåtur til flere af Birks mange seværdigheder. Ved hvert stop udsættes man for en god historie og en lille lækker servering med tilhørende drikke. Vi lover, at du efter turen er blevet mæt, en lille smule klogere på Birk og forhåbentligt ganske underholdt imens. Årets tema er: De skjulte skatte
Gåturen er programsat til 3 timer, og ruten er ca. 3 km.
Dato
Lørdag d. 13 juni
Program
Velkomst i Højhuset
Guidet gåtur i Birk/puslespilsfrokost;
Velkomst i Højhuset (servering 1) – Et sjældent besøg i arkiverne på Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum (servering 2) – Besøg på Heart, hør historien om et udvalgt værk (servering 3) – En tur i maven på Elia, (servering 4) – Afhentning i veteranbiler fra Autogalleriet – Et besøg på 15 etage i Højhuset (servering 5)
Vi satser på det gode vejr, men gennemfører også i regn.
Billettyper
Gastronomisk Gåtur 11.00 – 15.00 (Book here)
Gastronomisk Gåtur 11.30 – 15.30 (Book here)
Ved større bookinger kontakt os på reception@hojhuset.com / +45 9712 3244
Det med småt
Billetter refunderes ikke, medmindre arrangementet aflyses.
Bemærk! Ved køb fungerer din ordrebekræftelse som billet. Du modtager ingen særskilt billet.
Vi forbeholder os ret til at aflyse ved for få tilmeldinger.
Allergier skal oplyses til reception@hojhuset.com minimum 2 dage før.

