Historien om Herning Højskole

“Efter at have gennemdiskuteret sagen med forstander Arnfred og forstander Rosendahl, der begge syntes, at ideen var god, talte jeg med mine to brødre, fabrikanterne Knud og Mads Damgaard, og vi blev enige om at prøve at få opført en højskole ved Herning, der skulle have til opgave at oplyse og orientere den del af befolkningen, som var tilknyttet tekstilindustrien.

Der blev nu nedsat en bestyrelse bestående af to repræsentanter for fagbevægelsen, to repræsentanter for den gamle højskole og industrien repræsenteredes ved mine brødre og mig.

Det var meningen, at skolen skulle være upolitisk og neutral, men samtidig besluttede vi at ansætte en forstander, der havde tilknytning til arbejderbevægelsen, fordi vi på denne måde regnede med at sikre højskolen et bredt antal elever rekrutteret fra industrien.

Mine brødres og min økonomiske indsats bestod i, at vi ydede fem procent af vort overskud i ti år til højskolens drift, samt en procent til elever, som ønskede uddannelse i udlandet. Dette tilskud til den statsunderstøttede højskole var muligt, fordi det var skattefrit.

Da skolen blev opført, lod vi samtidig indrette to atelierer i øverste etage af elevbygningen, og det var tanken, at de skulle anvendes af malere, billedhuggere, forfattere og komponister til gavn for unge kunstnere og til inspiration for højskolen.

Vi glæder os over, at interessen for skolen er blevet så stor, som tilfældet er, og når der nu er rykket 105 elever ind, er vi ikke i tvivl om. at det for en stor del skyldes forstander Robert Pedersen og hans flittige kones energiske og dygtige indsats.”

Kilde: Fra årsskrift udsendt af Herning højskole og dens elevforening.